Der er i øjeblikket spærret af i midtbyen i Sønderborg.
Det skyldes en større politiaktion i byen, hvor der er foregået et formodet knivstikkeri, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til B.T.
»Vi fik en anmeldelse om overfaldsslagsmål klokken 12.45 i dag. Da vi kommer derud finder vi en person, som er tilskadekommet, og ud fra skaderne, vurderer vi, at der er tale om knivstikkeri,« siger vagtchef, Erik Lindholdt.
Slagsmålet skulle være fundet sted på Holger Drachmanns Gade.
Han fortæller desuden, at den tilskadekomne er blevet kørt på hospitalet til behandling, men at vedkommendes tilstand ikke var kritisk.
»Der er iværksat en efterforskning, der i øjeblikket tyder på et internt opgør, som ikke er banderelateret,« forklarer vagtchefen videre.
Han gør det i øvrigt helt klart, at borgere i området ikke har grund til at være bekymret.
Politiet er stadig til stede på gerningsstedet og vil være det »lidt endnu.«
B.T. følger sagen.

