Politiet er mandag aften rykket til Præstebakken i Esbjerg, hvor der har været en eksplosion.
»Vi er blevet sendt ud til en mulig brand i Esbjerg,« fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Eli Gejsing og fortsætter så:
»Det viser sig, at der ikke er tale om en brand, men at en insektspray eller lignende er eksploderet i en lejlighed.«
Anmeldelsen løb ind klokken 18.28, og billeder viser flere knuste ruder på adressen.
tip os
Ved du noget om sagen? Så hører B.T.s journalist Katja Mejborn gerne fra dig. Skriv til kame@bt.dk eller brug formularen herunder.
En lægehelikopter og andre reddere er ligeledes rykket ud i kølvandet på eksplosionen.
Ifølge vagtchefen er lejlighedens beboer kommet til skade.
»Vi er i øjeblikket i gang med at lave gerningsstedsundersøgelser og afhøre beboere i området,« fortæller Eli Gejsing.
Opdateres …
Del:
