Ved du noget? Skriv til os på Facebook eller send en mail til 1929@bt.dk.

Et 'mistænkeligt forhold' i Hillerød fik onsdag formiddag politiet til at være massivt til stede. Nu oplyser politiet, hvad der forårsagede den store udrykning.

'Forholdet viste sig at være en mand som havde påført sig skader med henblik på selvmord. Han er nu på sygehuset, hvor han modtager behandling. Der kommer ikke yderligere oplysninger til sagen herfra,' skriver Nordsjællands Politi på Twitter.

Nordsjællands Politi undersøgte onsdag det mistænkelige forhold ved Fantasiens Ø i Hillerød.

På Twitter oplyste politiet, at de havde fundet en kniv og en bluse på stedet.

Undersøgelserne betyder, at der er en del politi på stedet. Det fremgik i første omgang ikke, hvad det mistænkelige forhold omfattede.

BT's fotograf på stedet fortæller, at der også er en akutlæge, en indsatsleder og flere dykkere i området ved Fantasiens Ø.

Nordsjællands Politi fortæller til BT, at de ikke har yderligere oplysninger om det mistænkelige forhold på nuværende tidspunkt.

Hos Visit Nordsjælland beskrives Fantasiens Ø, der var et lille lystpalæ, som et 'hemmelighedsfuldt sted', som appellerer til fantasi og forestillingsevne. Øen ligger i en sø i en skov tæt på Hillerød – og den er fuld af gode historier."

Opdateres...

/ritzau/