»Det er uacceptabelt.«
Intet mindre, mener politiinspektør Tomas Marko Juhl på et pressemøde på baggrund af Københavns Politis seneste pressemeddelelse.
Mandag eftermiddag har Københavns Politi lavet en aktion mod flere rockerborge i hovedstadsområdet. De er nu lukket.
Der er tale om følgende adresser: Svanevej 5, 2400 Kbh. NV, Tømmerup Stationsvej 8B, 2770 Kastrup og Siljangade 10, 2300 Kbh. S.
Eksplosionen for få dage siden på førstnævnte adresse var med til at give konflikten et nøk op og det er uacceptabelt, siger politiinspektør Tomas Marko Juhl.
»Vi synes med sprængningen, at konflikten har fået et nøk op. For os er det uacceptabelt, og så må vi bruge de ting, vi har i værktøjskassen.«
»Det vigtigste for os er sikkerhed og tryghed, og vi vil gerne undgå, at der kommer flere anslag mod de her steder. Når der ikke er nogen, de steder, så er der heller ikke nogen at ramme.«
Til og med søndag, der har Københavns politi visiteret 372 personer. Her har man fundet 19 stik- og slagsvåben.
Seks andre våben blandt andet i form af peberspray.
11 i alt er siget for besiddelse af våben.