Politiet overså tre rovmord i samme ejendom i København på godt en måned.
Men det var ikke pligtforsømmelse.
Sådan lyder den juridiske vurdering fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed i sagen om de tre pensionistdrab for et år siden i bebyggelsen Vangehusvej 1 på Østerbro i København.
I første omgang troede politiet, at alle tre pensionister var døde af naturlige årsager, og at der ikke var tale om forbrydelser.
Derfor blev dødsfaldene i første omgang behandlet som rutinesager, hvor der eksempelvis ikke blev foretaget en nærmere undersøgelse af de lejligheder, hvor ligene blev fundet.
Det var først dagen efter det tredje og sidste drab, at advarselslamperne så småt begyndte at blinke hos politiet.
Og det skete kun, fordi tv-kendissen Malene Hasselblad kontaktede politiet og insisterede på, at noget var helt galt ved omstændighederne omkring hendes mors død. Blandt andet kunne hun konstatere, at der var blevet hævet på moderens kreditkort – efter dødsfaldet.
Det fik politiet til at efterforske sagen, og kort efter blev den nu tiltalte, James Schmidt, anholdt.
Pressens beskrivelse af det forløb fik sidste år privatpersonen Dick Sørensen til at anmelde Købehavns Politi til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Anmelderen mente, at der var tale om 'gentagne tilfælde af pligtforsømmelse og undladelser af særlig grov beskaffenhed'.
»Selv efter det tredje drab (...) fattede de pligtforsømmelige betjente og deres ansvarlige ledere samt 'dødemanden' ikke spor mistanke om, at noget var fatalt galt,« skrev Dick Sørensen blandt andet i sin anmeldelse til Politiklagemyndigheden.
Han noterer samtidig i sin anmeldelse, at politiets undladelser kunne have risikeret at koste endnu flere menneskeliv, hvis ikke den formodede gerningsmand var blevet stoppet.
Men ifølge Den Uafhængige Politiklagemyndighed var der ikke tale om pligtforsømmelse, da politifolkene overså de tre rovmord.
»Vi har afvist anmeldelsen vedr. pligtforsømmelse i Københavns Politi. Vi har skrevet til anmelderen, at vi ikke mener, at der er en rimelig formodning om, at der er begået et strafbart forhold,« oplyser Claes Vestergaard, kontorchef i Den Uafhængige Politiklagemyndighed, til B.T.
De tre rovmord fandt sted for et år siden i samme ejendom på Vangehusvej inden for godt en måned.
Her blev 82-årige Eva Hoffmeister dræbt 5. februar kl. ca. 14 i sin lejlighed – formentlig ved kvælning – og frastjålet sit hævekort.
Mindre end en måned senere – 2. marts – blev 80-årige Peter Olsen kvalt kl. ca. 9.20 i sin stuelejlighed.
Og knap en uge senere – 7. eller 8. marts – blev 81-årige Inez Hasselblad på samme måde kvalt. Her tog morderen to af hendes betalingskort med sig.
Københavns Politi har tiltalt den 27-årige James Schmidt for de tre rovmord. Han nægter sig skyldig.
B.T. har spurgt drabschefen ved Københavns Politi, vicepolitiinspektør Brian Belling, om erfaringerne fra den aktuelle sag har ført til ændrede arbejdsgange i afdelingen for personfarlig kriminalitet, som han er leder af.
»Det ønsker jeg egentlig ikke at svare på nu forud for retssagen. Jeg tænker, at nu skal sagen i gang, og så har jeg ikke yderligere kommentarer til procedurer eller ændrede arbejdsgange,« lyder det fra drabschefen.
Når nævningesagen mod James Schmidt begynder tirsdag formiddag i Københavns Byret, vil anklagemyndigheden primært gå efter at få ham idømt fængsel på livstid for de tre pensionistdrab. Og ellers tidsubestemt forvaring.
Blandt andet fordi en mentalerklæring har fået Retslægerådet til at erklære ham bimlende farlig.
Faktisk har den 27-årige James Schmidt, der er født i Sydsudan og kom til Danmark som syvårig med navnet Lual Lual, allerede tidligere prøvet at blive idømt forvaring.
Det skete i 2011, hvor han i både byretten og landsretten blev idømt forvaring for som 17-årig at have voldtaget en ung pige på bare 14 år og for drabsforsøg på en kvinde, som han forsøgte at kvæle, så hun kom i udtalt livsfare.
Men i april 2012 valgte Højesteret at omstøde den tidsubestemte forvaringsdom til syv års fængsel. Og i januar 2017 var han igen på fri fod – indtil han blev fængslet for de tre rovmord på Østerbro.
De fem dommere i Højesteret begrundede blandt andet omstødelsen med, at James Schmidt kun var 17 år på gerningstidspunktet, ikke tidligere havde været straffet og 'karakteren og beskaffenheden' af voldtægten og drabsforsøget.
Voldtægten af den 14-årige pige fandt sted i august 2009 i hans hjem, hvor hun blandt andet blev fastholdt med et greb om halsen.
Efter voldtægten filmede han offeret med sin mobiltelefon, mens han tvang hende til at love ikke at sige noget til sine forældre.
»Jeg har ikke voldtaget dig, vel?« sagde han på optagelsen.
»Nej,« svarede hun tøvende.
»Og vi er enige om, at det var frivilligt?«
»Ja.«
»Godt,« sagde han tilfreds.
Optagelsen skulle ifølge ham selv dokumentere, at han ikke havde gjort noget forkert.
Alligevel blev han anholdt og varetægtsfængslet for voldtægten.
Et halvt år efter – i februar 2010 – fik James Schmidt besøg af sin mors 30-årige veninde på den lukkede ungdomsinstitution, han var på, og her gik det igen galt.
Han endte med at tage kvælertag på sin gæst, indtil hun mistede bevidstheden, hvorefter han forsøgte at voldtage hende.
Kvinden kom imidlertid til bevidsthed igen og klemte til på hans kønsdele, så voldtægten blev afværget.
Under afsoningen af de syv års fængsel i Herstedvester Fængsel blev han desuden dømt for to overfald med kvælertag på fængselsbetjente.
I november 2014 blev han idømt 60 dages fængsel for at have givet en fængselsbetjent i Herstedvester Fængsel et knytnæveslag i hovedet og taget halsgreb på ham.
Og i februar 2016 fik han yderligere tre måneders fængsel for et nyt overfald i Herstedvester Fængsel. Fængselsbetjenten får flere knytnæveslag i ansigtet, og der bliver taget halsgreb med begge arme på ham også, så han har svært ved at trække vejret.
Tirsdagens retsmøde i Københavns Byret bliver den første af 12 retsdage. Der skal i alt afhøres ikke mindre end 60 vidner i den omfattende nævningesag, hvor der forventes dom 13. maj.
