Der er ingen tegn på, at der ligger en kriminel handling bag det skelet, der søndag blev fundet i Bukkemose Skov på Sydals.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet har undersøgt både gerningsstedet og skelettet, og der er altså ikke indikationer på, at der ligger noget kriminelt bag.
Det er stadig politiets opfattelse, at den fundne person er 58-årige Claus Henrik Dethlefsen, der blev meldt savnet tilbage i juni.
Politiet er stadig i gang med, endeligt at få fastslået, at det er tilfældet. Det skal ske via retsmedicinske undersøgelser, lyder det.
Opdateres...
Del: