Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Onsdag eftermiddag kunne Nordjyllands Politi fortælle, at en 32-årig mand afgik ved døden i en ulykke i Hobro.

Det så ud til at være en arbejdsulykke og var sket på privat grund, hvor der lå et firma.

Manden var alene, da han blev klemt, og blev derefter fløjet med helikopter til Aarhus Universitetshospital i Skejby.

»Desværre afgik han ved døden et par timer efter, han blev bragt til Aarhus. Det er jo så tragisk, som det næsten kan være,« siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.

»Nu afventer vi svar på de undersøgelser, der laves derude. Arbejdstilsynet laver undersøgelser, og det samme gør vi, og så skal de sammenholdes,« fortsætter han.

Efterfølgende har Nordjyllands Politis døgn primært bestået i at rykke ud til en brand.

Natten til torsdag udbrød der brand i et fyrrum i Nørager, men da politiet kom derud, viste opgaven sig at være lidt større end forventet.

»Det viser sig at være en cirka 500 kvadratmeter stor hal, hvor der er placeret blandt andet naturgasfyr og pillefyr. Så ja, det var da et fyrrum, men et utrolig stort et, og det giver nogle andre udfordringer,« siger Thomas Ottesen.

Der blev derefter truffet foranstaltninger med sikkerhedsafstand, og borgere blev bedt lukke døre og vinduer for røg. Dog tog nattens hårde vind røgen.

»Over natten har man lavet en kontrolleret nedbrænding. Størrelsen på stedet og vejrforholdene gjorde, at det ikke var muligt at slukke på stedet,« fortæller vagtchefen afslutningsvis.

Andre læser også