Politi og redningspersonale er lørdag til stede på Langelinie i København.

Det viser video og fotos fra Ritzau Scanpix. 

Her kan man se, at flere ambulancer og politibiler befinder sig på adressen.

Siden skriver politikredsen på Politi Updates, at en af politiets både var under patrulje involveret i et sammenstød med en civil båd i vandet ved Middelgrundsfortet klokken 14.30.

Videre lyder det, at to personer fra den civile båd er kommet til skade ved sammenstødet og kørt til Rigshospitalet. 

'Københavns Politi har derfor underrettet Søfartsstyrelsen, Haverikommissionen samt Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). Vi og de nævnte myndigheder skal nu undersøge, hvad der er sket på vandet. Vi oplyser mere her, når vi kan.,' skriver Københavns Politi i meldingen. 

B.T. arbejder på en kommentar fra Københavns Politi. 

Opdateres ...

Politiet og redningspersonel er til stede på Langelinie lørdag den 5. september 2026. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
Politiet og redningspersonel er til stede på Langelinie lørdag den 5. september 2026. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix