Københavns Vestegns Politi har nye detaljer om skuddrabet på åben gade i Ishøj søndag aften.

Blandt andet oplyser politiet nu alderen på den skuddræbte - og antallet af personer, der befandt sig i den bil, der blev beskudt.

Politiet modtog anmeldelsen af et skyderi på Gildbrovej i Ishøj klokken 21:16.

Da politi og redningsmandskab kort efter ankom til gerningsstedet, fandt betjentene to sårede personer.

Politiet indsamler bevismateriale på gerningsstedet.
Politiet indsamler bevismateriale på gerningsstedet. Foto: Steven Knap/Byrd
Vis mere

En 22-årig mand var i kritisk tilstand og blev siden erklæret død, skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

En mand, der ligeledes er 22 år, blev ramt af skud i ballen.

Han meldes nu uden for livsfare.

Endnu en 22-årig mand, som også befandt sig i den bil, der var blevet beskudt, havde angiveligt skåret sig på noget glas i forbindelse med skyderiet.

Offeret sad i denne bil, som blev ramt af adskillige skud.
Offeret sad i denne bil, som blev ramt af adskillige skud. Foto: Steven Knap/Byrd
Vis mere

I forbindelse med skyderiet var der blevet affyret et større antal skud.

»Der er tale om et voldsomt skyderi ved et beboelsesområde, hvor borgerne skal kunne føle sig trygge. Det hverken kan eller vil vi acceptere, og vi har sat massivt ind for at fange gerningsmændene og genetablere trygheden i området,« siger politidirektør Kim Christiansen.

Efter skyderiet begyndte en video at florere på de sociale medier, som angiveligt viser skuddrabet.

Københavns Vestegns Politi er bekendt med videoen og efterforsker, om den stammer fra skyderiet på Gildbrovej søndag aften.

På billederne ses en hætteklædt person affyre skud mod en parkeret bil. Det vides endnu ikke, om videoen stammer fra skyderiet i Ishøj søndag aften, hvor en person blev dræbt.
På billederne ses en hætteklædt person affyre skud mod en parkeret bil. Det vides endnu ikke, om videoen stammer fra skyderiet i Ishøj søndag aften, hvor en person blev dræbt. Foto: Privat
Vis mere

På videoen holder en hætteklædt person en pistol med udstrakt arm i aftenmørket. Der lyder syv korte brag og flere glimt kan ses fra pistolen, som peger mod en parkeret bil med lys i baglygterne.

Derefter bliver det helt stille.

Flere læsere sendte søndag aften videoen af det, der ligner en likvidering på åben gade, til B.T.

B.T.s medarbejder på stedet forklarede søndag aften, at den sort bil efter skuddrabet holdt parkeret i rabatten ved gerningsstedet på Gildbrovej. Bilens skærme var gennemhullet af det, der lignede skud. Ruderne var smadrede, og det ene bagdæk punkteret.

Bil ramt

Politiets efterforskning af skuddrabet peger i retning af et opgør i det kriminelle miljø.

»Vi kan ikke kommentere på, om der er sket anholdelser i sagen,« siger kommunikationsansvarlig hos Københavns Vestegns Politi, Claus Buhr, til B.T.

For at genetablere trygheden i området er Københavns Vestegns Politi talstærkt til stede – både med efterforskere, politipatruljer og her til morgen er den mobile politistation sat ind i området.

Københavns Vestegns Politi har underrettet de nærmeste pårørende til den skuddræbte 22-årige.