Restriktionerne er tilbage, og det er samme er coronapatruljerne.
Københavns Politi oplyser nemlig i en pressemeddelelse, at de genoptager en synlig covid-19-indsats.
Fra fredag den 10. december skal nattelivet holde lukket, mens restauranter lukker ved midnatstid. Der forbydes også salg af alkohol fra kiosker og butikker.
Derfor vil politiet patruljere i byen for at sikre, at disse restriktioner overholdes.
De vil blandt andre aflægge besøg hos barer, restauranter, tankstationer og kiosker, lyder det.
»Vi har efterhånden stor erfaring på det her område fra de seneste perioder med øget smitte og deraf følgende restriktioner, og det har de erhvervsdrivende også,« siger ledende politiinspektør Peter Dah og fortsætter.
Dem har vi et godt samarbejde med, og vores indtryk er, at langt de fleste gør sig umage for at overholde de gældende regler. Det, forventer vi også, vil være tilfældet denne gang,
Restriktionerne gælder til 6. januar.