Anklagemyndigheden fremstiller tirsdag en mand og hans mor i grundlovsforhør i en sag om voldtægt. Offeret er mandens kone.

Hos Københavns Vestegns Politi oplyser kommunikationsmedarbejder Claus Buhr, at familien stammer fra Pakistan.

Selve voldtægten skulle være begået af manden, der er 43 år gammel, mens hans 67-årige mor angiveligt har medvirket til voldtægten ved at tilbageholde kvinden.

Grundlovsforhøret er gået i gang klokken 13, og senioranklager Bo Bjerregaard vil efter alt at dømme forlange, at manden og hans mor bliver varetægtsfængslet.

Det nærmere indhold af sigtelsen mod de to er endnu ikke kendt. Dermed er det endnu uklart, hvorvidt der er tale om et enkeltstående tilfælde af voldtægt, eller om det er noget, som har stået på gennem længere tid.

Opdateres...

/ritzau/