Foto: Jeppe Pedersen/Steven knap/Droto.dk

Politiet har identificeret en kvinde, som de mener, er mor til det barnelig, der blev fundet i Glostrup i oktober. Det skriver TV2.

Barneliget blev fundet 16. oktober i Glostrup og episoden fik stor offentlig opmærksomhed.

Ifølge efterforskningsleder fra Københavns Vestegns Politi Ole Nielsen mener politiet, at der er tale om en rumænsk kvinde, der var i Danmark i perioden.

Det kan dog kun slås fast med en DNA-test, og derfor har politiet kontaktet rumænsk politi for at få kontakt med kvinden.

Efterforskere undersøger findestedet i boligområdet i Glostrup. Billedet her er fra mandag aften.

»Vi har bedt de rumænske myndigheder om hjælp til at identificere kvinden,« siger Ole Nielsen til TV2 tirsdag og fortsætter:

»Jeg har netop for en time siden sendt anmodningen afsted.«

Barnet var omkring et par dage gammelt, da det døde, og havde ligget i jorden i flere uger, inden det blev fundet.

Kvinden er beskrevet som 20-25 år gammel, omkring 170 centimeter høj, meget kraftig og med langt mørkt og krøllet hår.

Politiet efterforsker mistænkeligt fund i parkområde.

/ritzau/

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.