Politiet har natten til torsdag foretaget syv anholdelser i Haderslev og ved Horsens. 

Det oplyser Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

 Politiet oplyser ikke, hvad de anholdte er mistænkt for, men men det anmeldte skal være sket i et lukket kriminelt miljø.

Sydøstjyllands Politi forventer, at der vil ske fremstilling i grundlovsforhør senere torsdag.

Tidligere torsdag var politiet til stede på Grøftholtvænget i Haderslev, hvor man undersøgte et mistænkeligt forhold.

Politiet har været på adressen siden onsdag aften, og skrev tidligere i en meddelelse:

'Vi er tilstede på Grøftholtvænget i Haderslev, hvor Sydøstjyllands politi har gennemført en politiforretning. Vi vil være i området nogle timer endnu. Der er ingen fare på færde og man kan roligt færdes i området.'