Den person, som politiet fandt 4. november afgået ved døden i Vodskov, er lang om længe blevet identificeret.
Det oplyser efterforskningsleder, politikommissær Mikkel Brügmann i en pressemeddelelse.
Der er tale om en 23-årig mand, som blev efterlyst af Nordjyllands Politi offentligt 5. august og igen 7. august.
De afdødes pårørende er blevet underrettet.
Ifølge politiets undersøgelser og fund, tyder det ikke på, at manden har været udsat for en forbrydelse i forbindelse med dødsfaldet.
Politiet har derfor ikke yderligere kommentarer.
Del:

