Politiet melder ud: Formoder 14-årig gerningsmand til skyderi
En 14-årig dreng formodes at stå bag et skyderi i sidste uge på Frederiksberg. To mænd er også anholdt i sagen.
En 14-årig dreng formodes at stå bag et skyderi i sidste uge på Frederiksberg. To mænd er også anholdt i sagen.
I sidste uge fandt et skyderi sted på Finsensvej på Frederiksberg.
Efterfølgende meldte politiet ud, at de ville være til stede i område.
Nu mener Københavns Politi, at de har fat i gerningsmanden fra skudepisoden.
Det skriver Københavns Politi på Politi Update.
Københavns Politi mener, at en 14-årig dreng er gerningsmanden bag et skyderi på Finsensvej på Frederiksberg natten til onsdag den 3. juni.
Den 14 årige er i dag i de sociale myndigheders varetægt, oplyses der yderligere.
Udover den 14-årige er to mænd på henholdsvis 20 og 26 år også anholdt i sagen.
»Yderligere efterforskning førte i går til, at vi kunne foretage anholdelse af to mænd på henholdsvis 20 og 26 år.«
»De to mænd har dansk statsborgerskab og vil i dag blive fremstillet i grundlovsforhør. De er sigtet for besiddelse og videreoverdragelse af våbnet til den 14-årige samt modtagelse af våbnet igen efter skyderiet,« skriver Københavns Politi.
Grundlovsforhøret finder sted i Retten på Frederiksbergs afdeling i Vestre Fængsel omkring 11:45, hvor anklagemyndigheden begære lukkede døre.