Politiet har endnu ikke kunnet afklare dødsårsagen for den 52-årige mand, som man tidligere mandag fandt død i sit hjem i Tilst.
Det skriver Østjyllands Politi via Ritzau.
'Vi er nu færdige med undersøgelserne på stedet. Vi har endnu ikke kunne afklare dødsårsagen, og det bliver formentligt først i morgen, at vi kan komme med yderligere information,' lyder det i opdateringen.
Manden blev fundet på en adresse på Havkærparken i Tilst, efter anmeldelsen løb ind klokken 08.50.
Tidligere mandag oplyste politiet, at man ikke kunne udelukke en kriminel handling.
Mandens pårørende er underrettet.
Del:
