Et halvmaraton finder sjældent sted uden en smule trafikforvirring.
Og det er ingen undtagelse i dag, hvor Aalborg halvmaraton finder sted.
Dele af den aalborgensiske midtby vil være afspærret, skriver Nordjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse.
Vesterbro og Limfjordsbroen vil ligeledes være afspærret fra klokken 10 til klokken 13.
Derfor vil det ikke være muligt at køre ind på Vesterbro eller benytte Limfjordsbroen.
Politikredsen understreger, at de forventer, at alle respekterer de opsatte afspærringer og følger de anvisninger, som gives af Hjemmeværn og løbsvagter.
Del:
