Der var tale om en 38-årig kvinde, som mandag blev fundet død på en adresse i Esbjerg.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi onsdag eftermiddag på X.

Tirsdag meldte man ud, at en kvinde var blevet fundet død – og nu er alderen altså den seneste oplysning, politiet frigiver.

Kvinden er blevet obduceret, men dødsårsagen er fortsat uvist.

Politiet afventer yderligere undersøgelser, og man har således ikke yderligere kommentarer af hensyn til efterforskningen, skriver politiet onsdag eftermiddag.

Den afdøde blev fundet på Lyngvej i Esbjerg. 

De pårørende er blevet underrettet.