Den 25-årige betjent, der har været i kritisk tilstand efter en ulykke, hvor hun sammen med en kollega var involveret i en trafikulykke, er nu udenfor livsfare.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Hun er dog stadig indlagt på intensiv og i kritisk tilstand, oplyser politiet.
Hendes 43-årige kollega mistede livet i ulykken, hvor de blev påkørt af en lastbil i forbindelse med et uheld på Sønderjyske Motorvej den 29. januar.
Familien til den 25-årige betjent under uddannelse takker for de mange venlige hilsner, som de har fået fra borgere.
De beder dog stadig om ro i forhold til den aktuelle situation.
Del:
