En politiaktionen, der blev gennemført fredag morgen for at sikre, at Vejdirektoratet kunne fortsætte deres arbejde, resulterede i anholdelse af i alt 12 personer.

I en pressemeddelelse oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, at en af de anholdte har været i Danmark uden lovlig ophold, og ventes fremstillet i retsmøde på udlændingelovenes bestemmelser lørdag.

»Vi havde håbet, at aktivisterne havde forladt området på eget initiativ, efter at de fik påbud om at forlade stedet. Det er nu næsten to uger siden, og da stadig har opholdt sig ulovligt i området, har politiet været nødsaget til at skride til anholdelse. Vi har derfor dagen igennem arbejdet på at få dem væk fra området på så sikker og skånsom en måde som overhovedet muligt«, lyder det fra vicepolitiinspektør Søren Danielsen.

I pressemeddelelsen oplyser han yderligere.

»Vi kommer til at være til stede med flere politifolk og hundepatruljer i området weekenden igennem for at sikre, at arbejdet kan fortsætte, og vi skal kraftigt opfordre folk til at holde sig væk«.

Til politiaktionen anvendte politiet en kran, hvor specialuddannede betjente blev firet ned til aktivisterne i hytter, skriver Ritzau.