Natten til mandag stod en ejendom i Måde ved Esbjerg i flammer.

Det får nu politiet til at komme med en opfordring til borgerne i området.

»Der var godt fut i det,« siger vagtchef John Christiansen om huset i to etager, som var overtændt, da brandvæsenet nåede frem.

Huset stod ikke til at redde, så brandvæsenet foretager nu det, der kaldes en kontrolleret nedbrænding.

For kort tid siden brændte naboejendommen ned.
For kort tid siden brændte naboejendommen ned. Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

»Slukningsarbejdet er først færdigt omkring klokken 12,« siger vagtchefen.

Politiet ser med alvor på branden – især af én årsag.

»Det er ikke længe siden, at nabobygningen brændte ned,« siger John Christiansen.

Derfor har politiet en mistanke om, at nattens brand kan være påsat.

Når slukningsarbejdet er overstået, skal brandefterforskere undersøge brandårsagen.
Når slukningsarbejdet er overstået, skal brandefterforskere undersøge brandårsagen. Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

»Vi skal have brandefterforskere derud, når gløderne er helt slukket,« siger vagtchefen.

I den forbindelse beder politiet beder også borgerne om hjælp.

»Vi vil meget gerne høre fra eventuelle vidner, som har set noget,« fortæller John Christiansen.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 3.10.

Idet der var tale om en forladt ejendom, er ingen personer kommet til skade.