Søndag aften blev luftrummet over Aalborg Lufthavn kortvarigt lukket, efter at der var gjort observationer, af noget som kunne være droner.

Nu kommer Nordjyllands Politi med en ny udmelding om sagen.

»To flyveledere i tårnet på Aalborg Lufthavn anmeldte søndag aften, klokken 21.20, at have observeret droner,« siger politiinspektør ved Nordjyllands Politi Henrik Skals.

Det fik Naviair til at lukke luftrummet over lufthavnen.

»Politiet afsendte straks patruljer frem til stedet for at undersøge omstændighederne nærmere,« lyder det fra Henrik Skals. 

Der blev dog ikke gjort sikre observationer af droner, og derfor genåbnede Naviair genåbnede luftrummet ved lufthavnen søndag aften klokken 23.17.

»Af hensynet til efterforskningen kan politiet ikke kommentere yderligere på nuværende tidspunkt,« slutter politiinspektøren.

Luftrummet over Aalborg Lufthavn var lukket i lidt over en time, fra klokken 22.10 til klokken 23.30 søndag aften.