Tidligt lørdag morgen er politiet rykket massivt ud til en Rema 1000 på Frederiksberg i København.

Det skyldes et røveri ved butikken. 

Det oplyser vagtchefen ved Københavns Politi, Michael Andersen, til B.T.

»Vi er ude til et røveri-forhold. Vi kender ikke helt omstændighederne endnu,« siger han.

Anmeldelsen kom klokken 05.16, og politipatruljer rykkede ud med mandskab og hunde til området omkring Howitzvej og Smallegade.

Hvorvidt røveriet er sket uden for eller inde i butikken, er endnu uklart. 

På nuværende tidspunkt fastslår vagtchefen blot, at røveriet har relation til Rema 1000.

Der er tale om to gerningsmænd, men på nuværende tidspunkt er der endnu ingen anholdelser i sagen. 

B.T. følger sagen...