Politiet var fredag massivt til stede på Torvegade på Christianshavn.

Ifølge B.T.s mand på stedet, var der flere vogne og mellem 10 og 15 betjente på stedet.

Københavns Politi oplyser til B.T., at opbuddet drejede sig om efterforskning af en verserende sag.

Da der er tale om en igangværende efterforskning, kan politiet ikke oplyse yderligere, lyder det.

Ifølge B.T.s oplysninger drejer efterforskningen sig om et overfald, der sidste weekend fandt sted på Café Nemoland på Christiania.

Fredag eftermiddag oplyser Københavns Politi, at de ikke længere er til stede på adressen. 

B.T. følger sagen.

Lyt til B.T.s krimi-podcast 'På Fersk Gerning' herunder, eller der hvor du normalt lytter til podcast: