Både ambulance og politibiler er lørdag aften talstærkt til stede på Refshalevej på Amager.

Det skyldes, at der er opstået tumult blandt en grupper personer, der har sendt en mand på hospitalet.

Det fortæller Mads Østermark, som er vagtchef ved Københavns Politi, til B.T.

»Der er en fyr derude, som bløder fra ansigtet, men vi har ikke noget om, hvor skaderne kommer fra,« siger Mads Østermark.

Manden er blevet kørt på Rigshospitalet til tjek for at komme skaderne nærmere. Vagtchefen ved ikke, om blodet stammer fra en brækket næse eller andet brud i ansigtet, men kan dog forsikre, at det »ikke er noget, man dør af.«

Mads Østermark kan desuden oplyse, at der ingen anholdte er, og at politiet i skrivende stund stadig befinder sig på Refshalevej, men at man stille og roligt er på vej til at forlade stedet.