Tirsdag middag er politiet massivt til stede på en gammel gartneriejendom i udkanten af Odense.

Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Steen Nyland til B.T.

»Jeg kan bekræfte, at vi er til stede derude og er i færd med at ransage stedet,« siger Steen Nyland.

Vagtchefen forklarer desuden, at politet er til stede på adressen efter forespørgsel fra det norske politi.

»Norsk Politi har bedt os om at ransage området, og derfor hjælper vi naturligvis med det,« forklarer vagtchefen.

Det er endnu ikke til at fastslå, hvor længe politiet kommer til at være i området.

Der er nemlig tale om en forholdsvist stor ejendom, og vagtchefen vurderer derfor, at en ransagning af stedet kommer til at tage mange timer. Hvor mange timers arbejde, der er tilbage, ved vagtchefen ikke på nuværende tidspunkt.

B.T. følger sagen.