Politiet massivt til stede i Odense: Mand i livsfare efter knivstikkeri
En mand, der mistænkes for at være involveret, er blevet anholdt.

En mand, der mistænkes for at være involveret, er blevet anholdt.

Politiet er onsdag morgen massivt til stede i området omkring Nedergade i Odense i forbindelse med et knivstikkeri.
Det skriver Fyns Politi i en myndighedsmeddelelse.
En mand, der mistænkes for at være involveret, er blevet anholdt.
Politiet oplyser desuden, at en mand er blevet kørt med ambulance til Odense Universitetshospital. Det vurderes, at han er i livsfare.
'Der er ikke noget, der tyder på, at hændelsen er banderelateret,' lyder det.
'Der er ingen fare på færde for den brede offentlighed, men vi henstiller til, at man overholder afspærringerne og følger politiets anvisninger.'
Politiet vil være tilstede 'en rum tid endnu'.
B.T. følger sagen.