OPDATERET 18.42: FYNS POLITI OPLYSER, AT POLITIET NETOP HAR ANHOLDT DEN FORMODEDE GERNINGSMAND. EFTERFORSKNINGEN PÅGÅR.

Politiet er torsdag ved 18-tiden massivt til stede i Middelfart centrum efter et skyderi.

Det oplyser Fyns Politi på Twitter.

Ifølge de meldinger, politiet har modtaget, skulle der være affyret flere skud mod en rude i en ejendom.

Formentlig med et hardball-våben.

Ved du noget om skyderiet, eller har du billeder. Så tip B.T. på kame@bt.dk.

Politiet er i skrivende stund i færd med at efterforske sagen.

I den forbindelse beder Fyns Politi offentligheden om hjælp.

De efterlyser en dansk mand på cirka 50 år.

Han er iført en sort trøje, en sort vest samt militærbukser og militørstøvler.

Hvis man ved noget, opfordrer politiet til, at man tager kontakt på 114.

Ingen personer er blevet ramt i forbindelse med skyderiet.