Politiet har mandag været massivt til stede ved Sluseholmen i København bevæbnet med automatvåben.
Det skyldtes en anmeldelse fra en borger, der mente at have set en person med en pistollignende genstand, oplyser politiets vagtchef til B.T.
Personen skulle ifølge anmelderen være gået rundt i området med genstanden.
Men ingen andre i området havde bemærket noget mistænkeligt. Det kan politiet konkludere efter nu at have talt med flere borgere i området.
Politiet har heller ikke fundet nogle mistænkelige forhold efter at have kørt rundt og eftersøgt området.
Derfor er det politiets tese, at anmelderen har taget fejl, oplyser vagtchefen.
Politiet oplyser 18.48, at man er ved at afslutte undersøgelsen i området og taler med anmelderen.
Lyt til B.T.s kriminalpodcast 'På fersk gerning' her, eller hvor du plejer at lytte podcast: