Politiet oplyser, at man er massivt til stede i forbindelse med det, de kalder en 'hændelse' i Ringsted.
Det fremgår tweet udsendt af Midt- og Vestsjællands Politi.
Politiets indsats foregår på Næstvedvej ved stationen i Ringsted, hvor fire personer er kommet til skade.
Over for B.T. oplyser vagtchef Mikael Rahm, at der har været noget uro og uorden på stedet, hvilket har resulteret i, at fire personer er kommet til skade.
Den ene er kommet alvorligt tilskade og er i kritisk tilstand.
Alle tilskadekomne er mænd. To af dem er 18 og 19 år. De øvrige identiteter kendes ikke endnu.
Hvad der præcist er sket, kan politiet ikke sige noget om endnu.
»Men vi er massivt til stede med patruljer og indsatsleder. Vi vil rigtig gerne opfordre til, at man respekterer afspærringerne i området.«
»Der er tale om afspærringer, hvor man ikke er vant til at se dem. Vi har allerede haft én, som er kørt igennem afspærringer ved et uheld, og det skal jo helst ikke gentage sig,« siger Mikael Rahm.
Politiet vil være til stede noget tid endnu.
B.T. følger sagen.