Det er fortsat lidt af et mysterium, hvad der skete i den københavnske forstad Tingbjerg fredag aften. Først på aftenen var tungt bevæbnet politi massivt til stede i bydelen.

Betjente med maskinpistoler rykkede sidst på eftermiddag ud til Tingbjerg og vejen Terrasserne, men indtil videre er Københavns Politiet meget tilbageholdende med at sige noget som helst om, hvad der foregår.

Ifølge Ekstra Bladet er mindst tre personer blevet anholdt under aktionen, men det vil politiets talsmand ikke bekræfte.

Foto: Steven Knap/ Byrd.com
Vis mere

Avisen skriver, at der både var folk fra politiets aktionsstyrke og fra politiets egen beredskabsafdeling på stedet. Der skulle efter sigende være mellem 15 til 20 stykker.

Københavns Politi bekræftede over for B.T., at man havde gang i en større operation i området på grund af et 'mistænkeligt forhold.'

B.T. har været i kontakt med politiet pressetalsmand, Thor Wilkens, som dog ikke ønsker at uddybe sagen nærmere.

»Jeg kan bekræfte, at vi er tilstede derude på grund af et mistænkeligt forhold. Ellers har vi ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt,« siger han.

Foto: Steven Knap/ Byrd.com
Vis mere

Ved du noget? Er du på stedet? Skriv til os på 1929@bt.dk eller på vores side på Facebook.