Politiet er massivt til stede på Christiania efter en anmeldelse om skyderi onsdag aften.

Det skriver Københavns Politi på Twitter.

Her er en 23-årig mand blevet ramt af flere skud, oplyser Københavns Politi og få timer senere har politiet bekræftet på et pressemøde, at manden er afgået ved døden efter skud på klos hold.

Gerningsmanden beskrives som en somalisk mand iført mørk windbreaker og mørke joggingbukser og mørk hue. Gerningsmanden er fortsat på fri fod og man kender endnu ikke hans identitet, men man vurderer, at han ikke er til fare for andre, siger Københavns Politi på en pressebriefing onsdag aften.

»Vi tror, at det er en meget målrettet handling. Personen kommer op og stiller sig i kø og har herefter skudt personen i en bod på Pusher Street.«

De pårørende til den døde er blevet underrettet.

Klokkem 22.15 er politiet fortsat i området. Man har spærret Torvegade af på Christianhavn, som et led i efterforskningen.

Det bekræfter Københavns Politi til B.T., men vil ikke kommentere yderligere.

Torvegade
Torvegade Foto: presse-fotos.dk
Vis mere

Man vil fortsat heller ikke kommentere på om gerningsmanden er relateret til bandemiljøet.

Ifølge B.T.s medarbejder på stedet, så er skyderiet sket på Pusher Street.

Der oplyses yderligere, at mindst 15 patruljer inklusiv teknikere er på stedet. Derudover har man oprettet en kommandocentral på en sidegade til Pusher Street.

Billeder fra stedet viser, at politiet er til stede med mange patruljer og har afspærret en stor del af Christiania, som led i efterforskningen.

Københavns Politi oplyser desuden, at de er i gang med at danne sig et overblik over situationen.

B.T. følger sagen.

Foto: presse-fotos.dk
Vis mere