Natten til søndag har der været en kraftig eksplosion på Kildeager, som ligger i et boligkvarter i Brønshøj i den nordvestlige del af København.

Politiet er massivt til stede, og et større område er afspærret.

Eksplosion skyldes formentlig ulovligt fyrværkeri.

'Vi er nu så langt, at vi kan oplyse at eksplosionen med stor sandsynlighed skyldes kraftigt ulovligt fyrværkeri,' skriver Københavns Politi på Twitter søndag formiddag.

Eksplosionen natten til søndag ødelagde flere vinduer i området. Presse-fotos.dk

Hele søndagen vil der være nærpolitiet i området, som folk oplyses til at kontakte, hvis man er utryg over hændelsen, skriver politiet.

Tidligere på dagen oplyste vagtchef Henrik Brix ved Københavns Polit, at der var sket større materiel skade, men der var ikke var noget der tydede på nogen tilskadekomne.

Anmeldelsen løb ind klokken 3.20, og politiet var massivt til stede i området.

»Meldingen derudefra er, at mange vinduer er blæst ind i forbindelse med eksplosionen,« sagde Henrik Brix.

Natten til søndag har der været en kraftig eksplosion på Kildeager i Brønshøj. Presse-fotos.dk

Der er ingen anholdte i sagen på nuværende tidspunkt.