Efter en bilbombe juleaften sprang under en far og hans tre-årige datter ved Vilhelm Thomsens Plads i Randers, har Østjyllands Politi holdt efterforskningen tæt til kroppen.

- Du får ikke noget fra os. Lige nu har vi lukket sagen for offentligheden, siger vagtchef Amrik Chadha meget kategorisk til bt.dk.

Søndag fastholdt politiet, at bomben efterforskes som et drabsforsøg, ligesom vagtchefen afviste, at der kunne være tale om en uheldig eksplosion efter fyrværkeri på afveje.

Politiet efterlyste vidner, der kunne hjælpe med sagen, men vagtchefen ønsker end ikke at oplyse, om nogen har henvendt sig med brugbare oplysninger.

LÆS OGSÅ

Bilomben eksploderede fredag omkring klokken 18.30, og ifølge politiet udløste rystelserne bilens airbag. Et fragment fra bomben fløj gennem et kældervindue på en bygning i nærheden, men ellers har politiet ikke løftet sløret for nærmere detaljer.

- Manden og hans lille datter har rent fysisk ikke lidt nogen skade, men de er naturligvis rystede. Det er tilfældigheder, der afgør, hvad der sker af skade, sagde politiets vagtchef søndag til bt.dk, 

Endvidere fortalte vagtchefen, at efterforskerne ikke ummidelbart havde kendskab til, at episoden skulle være bande- eller rockerrelateret.

Kendt våben i rockerkredse
Bilbomber er ellers flere gange set i forbindelse med rockeropgør.

Eks-medlemmet af Hells Angles Bo Steffensen blev i 2010 forsøgt sprængt i luften i Skejby, og i 2003 blev Bandidosrockeren Mickey Borgfjord dræbt af en bilbombe foran Glostrup Hospital.