Regeringen vil stoppe volden mod kvinder. Men skeptikere påpeger, at det kun kan blive en realitet, hvis politiet tager vold mod kvinder alvorligt. Og det gør de langtfra altid.

Dansk politi lader voldsramte kvinder i stikken. Hustruvold bliver ofte ikke taget alvorligt hos politiet, og kvinder der vil anmelde vold, bliver anbefalet at lade være, fordi det ikke kan betale sig.

Kirsten Nees Larsen har selv mistet tilliden til politiet. Gennem flere år blev hun udsat for vold af sin kæreste. De tilbagevendende overfald og tæsk stoppede brat, da hendes 18-årige søn for at redde sin mor slog den voldelige kæreste ihjel. Den dag måtte Kirsten ringe til Aalborg Politi to gange, før de reagerede. Da lå manden død i entreen.

»Jeg har oplevet, at politiet har lovet mig, at de ville komme, når jeg ringede. Men det gjorde de f.eks. ikke den dag, Frank (den voldelige ekskæreste, red.) døde. Da ringede vi to gange, og der gik lang tid, før de kom. Havde Frank fået kniven fra min søn, så havde han dræbt os alle,« fortæller Kirsten Nees Larsen.

Hun kan også fortælle om andre voldsramte kvinder, der har oplevet ligegyldighed fra politiets side og fået at vide, at betjenten ikke gad at optage rapport, fordi kvinden jo bare gik tilbage til manden igen.

Socialminister Henriette Kjær skød for nylig en kampagne i gang, der skal sætte fokus på voldsramte kvinder.

10.000 gange om året bliver danske kvinder udsat for vold, og for mange af dem bliver frygten for næste gang til en urimelig del af hverdagen. Ofte går frygten hånd i hånd med mistillid til politiet.

Samme erfaring har formanden for Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Henning Jensen Nyhuus:

»Volden er desværre ikke prioriteret særlig højt nogen steder - heller ikke hos politiet, der alt for ofte slår det hen som husspektakler. Men husspektakler ender tit som voldssager og i tragiske tilfælde med mord,« siger Henning Jensen Nyhuus.

Han mener, at politiets holdning til vold mod kvinder må ændres, før man kan løse problemet.

Hos politiet er man ked af kritikken, men formanden for Foreningen af politimestre i Danmark, Esbjergs politimester Poul Løhde, mener ikke, at den er helt berettiget.

»Jeg vil påstå, det er en myte, at politiet ikke tager disse sager alvorligt. Jeg kan da ikke udelukke, at nogle sager fejlagtigt bliver kategoriseret som husspektakler og derfor ikke kommer videre, men politifolk er jo også mennesker, der kan begå fejl. Nogle gange er folk også godt tilfredse med, at vi ikke rejser sagen, hvis han nu skal 30 dage i fængsel eller sådan noget,« siger Poul Løhde.

Desillusionerede betjente

Politimestrenes formand indrømmer, at politiet ved for lidt om, hvorfor manden slår, og hvorfor kvinden finder sig i det. Men han indrømmer også, at et af problemerne er, at mange betjente bliver desillusionerede, fordi de oplever, at anmeldelser bliver trukket tilbage, og kvinder tager manden tilbage.

»Der er nok en tradition for, at det, der sker inden for hjemmets fire vægge, vil folk normalt gerne beholde inden for hjemmets fire vægge. Derfor har det vel også været sådan, at folk er godt tilfredse med, at vi lige kommer og dæmper gemytterne. Det ville være nemt for mig at sige, at vi da selvfølgelig forfølger det som vold, men i nogle tilfælde kan vi jo ikke bevise, at der er tale om vold.

Jeg vil dog gerne understrege, at vi faktisk tager de her sager meget alvorligt, og jeg synes, at vi gør, hvad vi kan,« siger Poul Løhde.