Sydøstjyllands Politi har siden mandag aften ledt efter en ældre mand på 92 år i Egebjerg nord for Horsens.

Nu er der desværre trist nyt i sagen.

På Twitter oplyser politikredsen, at den savnede mand er fundet død:

»Sydøstjyllands Politi aflyser eftersøgningen af den i går efterlyste 92-årige mand,« lyder det i tweetet, som fortsætter:

»Han er nu fundet, desværre omkommet.«

Den savnede mand forlod mandag aften et plejecenter i Egebjerg nord for Horsens.

»Tjek gerne udhuse og garager,« lød det i eftersøgningen fra politiet i den forbindelse.

De pårørende er blevet underrettet.