Nordsjællands Politi har mandag ledt efter en 14-årig pige, der var forsvundet fra sit hjem i Vejby.

Nu er der godt nyt i sagen, da man har været i telefonisk kontakt med hende.

Det oplyser politikredsen på Twitter:

'Vi har haft telefonisk kontakt til den 14-årige pige, som vi efterlyste tidligere i dag. Hun er i god behold og er sammen med en kammerat,' lyder det i tweetet, som fortsætter:

'Pigens forældre er underrettet.'

Tidligere oplyste politiet, at den 14-årige pige (hvis navn nu er fjernet fra artiklen) formentlig var forsvundet fra sin bopæl kort før midnat mandag.

Politiet modtog en anmeldelse om sagen i de tidlige morgentimer mellem klokken 05 og 06 tirsdag.