Nordjyllands Politi bad mandag aften om hjælp til at finde en forsvundet dreng.

Drengen, der er 10 år og fra Grønland, var gået fra adressen Sulsted Landevej 93, der ligger i landsbyen Sulsted nord for Aalborg.

Nu er der godt nyt i sagen.

Drengen er nemlig blevet fundet, oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.

»Vi har fundet den 10-årige dreng i god behold,« skriver politikredsen og fortsætter:

»Tak til alle for indsatsen.«

Til B.T. oplyste vagtchefen ved Nordjyllands Politi tidligere mandag, at man fik anmeldelsen om drengens forsvinden omkring klokken 17.30.

»Vi er til stede deroppe med hunde, og vi har snart en drone i luften også til at lede efter ham,« fortalte vagtchefen, René Kortegaard, i den forbindelse.