55-årige Maibritt er fortsat efterlyst. 

Nu kommer Sydsjællands og Lolland-Falsters politi med en bøn til alle danskerne, der havde planer om at besøge Holmeskov Dyrehave ved Sakskøbing. 

'Hvis man går på jagt i skoven henstiller vi til ikke at gøre det i dag, idet politiet er til stede i skovområdet med hunde og deres hundeførere,' lyder det fra politikredsen i en pressemeddelelse. 

Maibritt forlod sin bopæl natten til søndag. 

Politiet og pårørende er bekymrede for hendes velbefindende og ønsker kontakt med hende, lyder det. 

Maibritt beskrives som 165 centimeter høj, spinkel af bygning, har brunt mellemlangt hår og en tatovering af en rose på venstre skulder og briller med et grønt stel.

Hun kan være i Sakskøbing-området, men kan have bevæget sig længere væk. 

Hvis du har du set Maibritt, hører politiet gerne fra dig på telefonnummeret 114.