Eftersøgning af en forsvunden kvinde ved navn Hanne på 76 år fortsætter mandag morgen.

Det oplyser vagthavene ved Nordjylland Politi til B.T.

»Vi har ledt efter hende hele natten, og leder fortsat efter hende med hundepatruljer over morgenen og formiddagen,« siger han til B.T.

Hanne er dement og forlod sit hjem i Vognsild ved Aars søndag aften. 

Hun beskrives værende 170 centimeter høj, solbrun i huden med mørkt skulderlangt hår.

Hun er iført grå striktrøje og grå/grønne bukser, oplyses det.

Flere borgere i området har også hjulpet med eftersøgningsarbejdet. Til dem opfodrer Nordjyllands Politi, at man holder sig på de asfalterede veje, da man ellers kan forstyrre arbejdet med hunde og helikopter.