En sønderjyske mand er forsvundet på andet døgn.

Derfor beder Syd- og Sønderjyllands Politi borgerne i området om hjælp til at finde ham.

Det drejer sig om den 62-årig mand Jesper fra Arrild.

»Vi har søgt efter ham siden fredag og også i nat. Vi starter eftersøgningen igen i dag (søndag, red.) og håber, at folk vil være ekstra opmærksomme på, om de ser ham.«

Det fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Richard Borring, til B.T. søndag morgen.

Politiet sendte efterlysningen ud lørdag formiddag, men indtil videre har det været sparsomt med både tips og spor i sagen.

»Vi har søgt alle de steder, han typisk vil søge hen, men de muligheder er ved at være udtømte,« tilføjer vagtchefen.

Den 62-årig mand er gået fra sit hjem i nedtrykt sindstilstand, og derfor er hans pårørende bekymrede for ham.

Han blev sidst set i Arrild fredag eftermiddag, hvor han var ifør blå/grå poloskjorte og gule shorts.

Hvis du ser ham, så ring til Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 114.