Politiet leder efter person efter slagsmål med ældre mand
Politiet leder desuden efter et vidne til episoden.

Politiet leder desuden efter et vidne til episoden.

Det startede bare med et salg af en barstol.
En ældre mand fra Holbæk havde sat sin barstol til salg for 100 kroner, men da køberen dukkede op ved hans hus eskalerede situationen pludselig.
Køberen spurgte den ældre mand, om han måtte få stolen, hvilket den ældre mand nægtede.
Herefter tog køberen stolen og begyndte at læsse den ind i sin bil, hvilket førte til håndgemæng, hvor den ældre mand blev væltet omkuld.
Køberen forsøgte herefter at hjælpe den ældre mand op, hvilket lykkedes, og han kørte derefter væk med stolen.
Sagen blev senere anmeldt til Midt- og Vestsjællands Politi, der nu leder efter køberen.
Politiet leder desuden efter et vidne, der dukkede op ved den ældre mands hus, og hjalp ham, efter han var blevet skubbet omkuld af køberen.
Køberen beskrives som 50-60 år, 175-180 cm høj, hvid i huden og talte dansk.
Det hjælpsomme vidne beskrives som 25-35 år, hvid i huden, med kort mørkt hår og iført hvid skjorte med opsmøgede ærmer.
Episoden fandt sted på Østre Fælledvej i Holbæk.
Politiet kan kontaktes på 114, hvis man har oplysninger i sagen.