Opdateret: Den mistænkte er anholdt. Hans billede er derfor fjernet fra artiklen.
Politiet beder nu, med foto, om hjælp til at finde en mand, der er mistænkt for at have begået røveri i en 7-Eleven på Vesterbrogade i København.
Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.
Mandag d. 5. januar klokken 18.20 truede manden på billedet, med hænderne i lommen, med at skyde ekspedienten.
Han slap væk med et mindre udbytte.
Den mistænkte gerningsmand er beskrevet som en dansktalende mand, cirka 30 år, mellemøstlig/nordafrikansk af udseende. Han var iført en sort jakke, der var beskidt bagpå på gerningstidspunktet.
Hvis man ved, hvem manden er, bedes man kontakte politiet på 114.
Del: