OPDATERET klokken 13.04: Manden er fundet i god behold, og B.T. har derfor fjernet navn og billede.

Politiet beder om hjælp til at finde en mand, der mandag aften forlod sit plejehjem i Vig i Odsherred.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en myndighedsmeddelelse.

Manden beskrives som almindelig af bygning og med halvlangt gråt hvidt hår i siderne. Han er godt gående og er formodentlig iført en grøn dynejakke.

Kontakt politiet på telefon 114, hvis du har oplysninger om manden.