Opdatering: Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser onsdag eftermiddag, at de har fået kontakt til manden, som er i god behold. De afblæser derfor efterlysningen.

Syd- og Sønderjyllands Politi leder i øjeblikket efter en bil – og dens fører:

»Vi er bekymrede for en mand, der er kørt fra en adresse i Esbjerg i sin personbil,« lyder det fra politiet i et tweet.

Helt konkret er manden kørt fra adressen i en sort Citroen C1.

»Vi efterlyser derfor bilen,« oplyser politikredsen.

Tidligere onsdag oplyste politiet, at der var tale om en rød bil, men det er efterfølgende blevet rettet til en sort bil:

»Vi vil stadig gerne have oplysninger om bilen – hvis du har set eller ser den. På forhånd tak,« oplyser politiet omkring klokken 11.15.

Hvis du har set eller ser bilen, beder politiet om, at du ringer på telefonnummer 114.

B.T. følger sagen.