Mange er begyndt at slukke for lysene rundt omkring i hjemme for at spare på strømmen.

Men ude i trafikken gælder det om det gøre det omvendte. Der skal man huske at tænde for lyset – ellers kan det koste dig dyrt.

Sådan lyder det i en opfordring fra Syd- og Sønderjyllands Politi:

»Tænd lyset – og spar penge!,« lyder det i et tweet fra politikredsen.

Det gælder både, hvis du kører på cykel eller er i bil:

»Kører du på cykel uden lys i lygtetændingstiden, kan det give en bøde på 700 kroner,« oplyser politiet:

»Hvis du kører i bil og har glemt at tænde lygterne, kan det koste dig 1.000 kroner i bøde.«

Der er dog også andre grunde til at huske at tænde lyset i trafikken:

»Ud over pengene så gør lys i trafikken dig synlig. Pas på dig selv!,« lyder rådet fra Syd- og Sønderjyllands Politi.