OPDATERET: Østjyllands politi har netop meldt ud, at genstanden nu er bortsprængt. EOD skal sikre, at det hele er forløbet, som det skulle, før politiet fjerner afspærringen.
Østjyllands Politi har fredag eftermiddag afspærret et grønt område ved Åstrup Strandvej i Egå, da der er fundet noget gammel ammunition med en metaldetektor.
Nu oplyser de, at EOD vil bortsprænge den fundne genstand, hvorfor der vil komme et brag i området.
Det oplyser politikredsen på X.
Her skriver de samtidig, at der ikke er nogen fare forbundet med sprængningen eller den gamle ammunition, hvis man altså overholder de afspærringer, som politiet har sat op, samt deres anvisninger.
Ifølge Ritzau er det en familie, der fandt den gamle ammunition.
»Det er noget, der er blevet skudt af. Så vi mistænker, at det bare er en klump jern. Men vi er ikke sikre på, at der ikke er noget indeni,« fortæller Mikkel Møldrup, som er vagtchef ved Østjyllands Politi, til mediet.
