En ordentligt lager med smør – 24 tons for at være præcis – er blevet stjålet fra en køleterminal i Herning.

Det skriver TV Midtvest.

Det opsigtsvækkende tyveri skete mandag mellem klokken 02.30 og 08 på Hedelandsvej.

Firmaet Krone Fleet Danmark opdagede efterfølgende, at de manglede en sættevogn, hvor der var 19 containere med smør.

Vognen er senere blevet fundet uden smør.

Politiet vurderer, at smør-tyveriet har været planlagt i noget tid. Og nu håber politiet, at vidner kan hjælpe. Måske nogen har set en lastvogn med køleanlæg, siger de til TV Midtvest.

Hvis du ved noget, bedes du således kontakte politiet.

Det kan du gøre på telefon 114.