Tirsdag eftermiddag fik to piger fra Risskov nær Aarhus sig en ubehagelig oplevelse, da en lille hvid Citroën kørte op på siden af dem.

Her sad føreren med bukserne nede og onanerede.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Politiet har afhørt de to piger og har ifølge TV 2 Østjylland følgende signalement af blotteren.

  • Dansk af udseende
  • Ca. 20-25 år
  • Almindelig af bygning
  • Hvid i huden
  • Rødt, kort hår - nærmest orange
  • Særlige kendetegn: Ligekantet ansigt, tydelige kindben, spids næse, mange bumser eller fregner og bleg
  • Iført mørkeblå t-shirt

Østjyllands Politi vil meget gerne høre fra folk, der har oplysninger i sagen:

»Det er en stor hjælp, hvis folk har set manden køre i området og kan fortælle os nummerpladen på bilen,« oplyser Jeanette Løv Rasmussen fra Østjyllands Politi til TV2 Østjylland.

Efter pigerne opdagede manden, kørte han hurtigt ned ad Fortebakken og drejede til venstre ad Vestre Strandallé.