Nordjyllands Politiet har indstillet eftersøgningen i Aalborg Havn.

Det bekræfter Nordjyllands Politi til B.T.

»Vi har haft både i vandet og ledt efter alt det, vi kunne. Men vi har ikke fundet noget eller nogen, og eftersøgningen blev derfor indstillet klokken 22.08,« siger Jess Falberg, politiets vagtchef.

Klokken 20.10 igangsatte politiet en eftersøgning af en person, da man frygtede, en person var faldet i havnen.

Politiet leder efter en forsvundet person ved havnen i Aalborg. Foto: Byrd / Jean Nonboe.
Politiet leder efter en forsvundet person ved havnen i Aalborg. Foto: Byrd / Jean Nonboe.
Vis mere

En borger henvendte sig til politiet, da vedkommende havde set en person gå langs kajen. Kort efter var personen væk, hvilket er årsagen til den intensive efterforskning med politi, beredskab og dykkere.

Nordjyllands Politi påpeger dog, at de ikke kan udelukke, at en person er faldet i vandet.

»Det er svært at sige. Men ingen har set nogen falde i vandet, og vi har heller ikke hørt om nogen, der skulle være efterlyst,« siger Jess Balberg.

Derfor bliver der først igangsat en ny eftersøgning, såfremt politiet modtager nye oplysninger i sagen.